Image Image Image Image Image Image Image Image Image

28 jun

By

Ole Tersløse

28. juni 2015 | By |

Ole_Tersløse2

Ole Terløse skaber langt de fleste billedelementer fra grunden i 3D computerprogrammer. Programmer, der også bruges til computerspil og visuel effects i filmindustrien. I disse programmer kan han “gradbøje” illusionen, præcis som han vil. Tit er hans billeder realistiske og fremmedgørende på samme tid.

Det hele foregår i et ´gakket´, surrealistisk billedsprog – humoristisk og alvorligt på samme tid. Men bag de mange pudsige optrin melder sig ømtålelige spørgsmål. Kan vi forstå hinanden? Kan de enkelte – indbyrdes vidt forskellige – individer på jordkloden overhovedet få glæde hinanden?
Ole Tersløses værker skal opfattes som eksperimenterende modeller af verden. I computerens digitale forsøgslokale skaber han fabulerende bud på, hvordan livet måske også kunne have været, men karikerer og overdriver også gerne. Hans scenerier antyder en fortælling, men vi ved ikke, hvor den ender. Ej heller, hvor konkret, vi skal fortolke den. (kilde: Kunsten.nu)

 

Han udstiller serien ‘Flower of Children’  i Galleri Oxholm fra 1.oktober 2015.

Galleri Oxholm
Ravnsborggade 5B
Tuesday – Friday 13.00 – 17.30
Saturday – Sunday 12.00 – 15.00

Ole_Tersløse3

 

 

 

Ole_Tersløse4

 

Jeg kan så forstå, at der virkelig er meget teknik, der skal falde på plads, før billedet bliver færdigt. Men hvilken rolle bør håndværket spille i kunst, der jo handler om meget andet end teknik?
Håndværket skal selvfølgelig være midlet og ikke målet i sig selv. I mit tilfælde hænger det hele imidlertid sammen. Det er min særlige brug af computerteknik der skaber tvivlen, om hvoridt vi skal tro på billedets illustion eller opfatte det som utroværdigt blændværk.
Min konceptelle pointe er i den sammenhæng, at vi hele tiden befinder os mellem sandhed og løgn. Vi må forsøge at lave realistiske fortolkninger af tilværelsen, for at kunne være i verden. Men vi må også acceptere, at vores opfattelse af virkeligheden aldrig bliver helt rigtig. For kun ved at opdage vore fejl – »løgnene« i vores verdensbillede – kan vi udvikle os videnskabeligt såvel som menneskeligt.
I mine billeder er der på den måde en nøje overensstemmelse mellem teknikken og mit budskab.

Du er altså digital billedkunstner, der laver “syntetiske” billeder på computeren, i stedet for at affotografere verden.
Er der andre kunstner i Danmark der arbejder på denne måde?

Mig bekendt ikke. Den danske kunstscene er måske lidt tilbagestående hvad det digitale medie angår. Derfor var det også et skulderklap, at jeg vandt en pris for min kunst hos Lacda (Los Angeles Center for Digital Art), og deltog i deres udstilling »Ten artist to watch«, samme med »ligesindede« billedkunstnere. (Uddrag fra interview i Kunstavisen)
Ole_Tersløse1

Ole Terløse
Født 1971 – bor og arbejder i Hjørring.
Uddannelse:
Dansk og Kunsthistorie på Århus Universitet 1990-93
Kunstakademiet i København 1993-2000

Besøg hans hjemmeside og se flere af hans værker her

Ole_Tersløse5

Kommentar

kommentarer